Markbrande mangedobles i høstperioden

Høsten er gået i gang rundt omkring i landet, og dermed er risikoen for markbrande også forhøjet. I de seneste 5 år er langt over halvdelen af markbrandene opstået i høstperioden.

Når høsten begynder for alvor i Danmark, stiger brandrisikoen markant på markerne. De kommunale redningsberedskaber kører i de værst ramte måneder ud til 6 gange så mange markbrande som på en normal måned.
Tal fra Beredskabsstyrelsens statistikbank viser, at der de seneste 5 år gennemsnitligt har været 45 markbrande om måneden, mens gennemsnittet i august måned har ligget på 171 markbrande. I august 2015 var tallet helt oppe på 296 brande, og de foregående to år var tallet endnu højere.

- Markbrande er hvert år skyld i, at værdier for mange millioner går tabt, og markbrandene kræver mange ressourcer fra det lokale redningsberedskab. Som landmand kan man ved at træffe en række forholdsregler og følge nogle gode råd nedsætte risikoen for markbrand væsentligt, fortæller Seniorberedskabsmester og kampagneplanlægger Mads Dalgaard fra Beredskabsstyrelsens Center for Forebyggelse.

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI), Foreningen af Kommunale Brandvæsner, Dansk Landbrugsrådgivning og Forsikring & Pension har samlet en række gode råd i folderen ’Høstbrande – du har et ansvar’. Folderen kan du downloade her på siden.

Graf over markbrandes fordeling på måneder

Maskiner og ukontrolleret afbrænding starter brandene
Megen nedbør er med til at nedsætte antallet af markbrande, mens tørre, varme og blæsende dage øger risikoen for markbrande. Uanset vejret er høstmaskinernes indtog på markerne dog lig med en øget brandrisiko.
Det er ofte friktionsvarme eller fejl i høstmaskiner som halmpressere og mejetærskere, der er årsag til brandene.
En væsentlig del af markbrandene udgøres desuden af markafbrændinger, der er kommet ud af kontrol. Set over en 5-årig periode blev ca. 1/3 af markbrandene i høstperioden startet af markafbrændinger.

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau